Serigrafi. Alt, hvad du har brug for at vide om det.

Serigrafi er en trykteknik, hvor en skærm anvendes til at overføre blæk på et substrat, undtagen på områder, der er uigennemtrængelige for blæk, ved hjælp af en blokeringsskabelon.

Et blad eller en skraber bevæger sig hen over nettet for at fylde de åbne åbninger i nettet med blæk, og en omvendt bevægelse får nettet til kortvarigt at berøre substratet langs en kontaktlinje.

Dette bevirker, at blækket fugter substratet og trækkes ud af maskeåbningerne, når masken passerer igennem igen, efter at bladet er gået igennem. Der trykkes én farve ad gangen, så der kan bruges flere skærme til at fremstille et flerfarvet billede eller design.

Der anvendes flere betegnelser for det, der i bund og grund er den samme teknik. Traditionelt blev processen kaldt silketryk eller silketryk, fordi der blev brugt silke i processen. I dag anvendes der ofte syntetiske tråde til serigrafi.

Det mest populære net i almindelig brug er polyesternet. Der findes også netmaterialer til specielle formål som f.eks. nylon og rustfrit stål til rådighed for serigrafi. Der findes også forskellige typer af maskestørrelser, som er afgørende for resultatet og udseendet af det færdige design på materialet.

Hvordan udføres serigrafi?

Et lærred består af et stykke net, der er spændt ud over en ramme. Nettet kan være fremstillet af en syntetisk polymer, f.eks. nylon, og hvis et design kræver en større og mere delikat detaljegrad, vil der blive anvendt en finere og mindre maskeåbning. For at nettet kan være effektivt, skal det være monteret i en ramme og være under spænding.

Rammen, der holder nettet, kan være fremstillet af forskellige materialer, f.eks træ eller aluminium, afhængigt af maskinens raffinement eller håndværksprocessen. Netets spænding kan kontrolleres ved hjælp af et tensiometer; en almindelig enhed til måling af netspænding er Newton pr. centimeter (N/cm).

Et lærred dannes ved at blokere dele af masken i det negative billede af det design, der skal trykkes, dvs. at de åbne rum er der, hvor blækket vil fremstå på substratet.

Før der kan trykkes, skal rammen og skærmen gennemgå en fortrykkelsesproces, hvor en emulsion “fjernes” fra nettet. Når denne emulsion er tørret, eksponeres den selektivt for ultraviolet lys gennem en film, der er trykt med det ønskede design. Dette hærder emulsionen i de eksponerede områder, men efterlader de ueksponerede dele bløde. De vaskes derefter med en vandstråle, så der efterlades et rent område på nettet i samme form som det ønskede billede, som vil lade blækket passere igennem. Dette er en positiv proces.

Ved tekstiltrykning er den overflade, der bærer det stof, der skal trykkes (almindeligvis kaldet paletten), belagt med et bredt “paletbånd”. Dette tjener til at beskytte “paletten” mod uønsket blæk, der siver gennem skærmen, og som kan udtværer “paletten” eller overføre det uønskede blæk til det næste underlag.

Skærmen og rammen dækkes derefter med en tape for at forhindre, at blækket når ud til kanten af skærmen og rammen. Den type tape, der anvendes til dette formål, afhænger normalt af det blæk, der skal trykkes på substratet. Generelt anvendes mere aggressive bånd til UV- og vandbaseret blæk på grund af blækkets lavere viskositet og deres større tendens til at glide under båndet.

Den sidste proces i forbindelse med “fortrykning” består i at blokere uønskede “huller” i emulsionen. Hvis disse huller er tilbage i emulsionen, vil blækket fortsat passere igennem og efterlade uønskede mærker. For at blokere disse huller kan man effektivt anvende materialer som bånd, specielle emulsioner og “blokeringspenne”.

Skærmen placeres på et substrat. Blækket anbringes oven på skærmen, og en fyldstang bruges til at skubbe blækket gennem hullerne i skærmen. Operatøren starter med fyldstangen bag på skærmen og bag et blækreservoir. Operatøren løfter skærmen for at forhindre, at den kommer i kontakt med substratet, og trækker derefter ved at udøve en let nedadgående kraft fyldstangen mod forsiden af skærmen. Herved fyldes maskeåbningerne med blæk, og blækbeholderen flyttes til forsiden af skærmen.

Næste…

Derefter bruger operatøren en skraber (skraberblad) til at flytte nettet mod substratet og skubber skraberen mod bagsiden af skærmen. Blækket i maskeåbningen pumpes eller presses ved kapillær virkning på substratet i en kontrolleret og foreskrevet mængde, dvs. at det våde blæklag er proportionalt med tykkelsen af masken og/eller stencilen. Når risten bevæger sig mod bagsiden af stencilen, trækker spændingen i nettet det væk fra substratet (kaldet “snap-off”) og efterlader blækket på substratets overflade.

Der findes tre almindelige typer af serigrafipresser: fladbeds-, cylinder- og rotationspresser.

Tekstilartikler med flerfarvet design trykkes ofte ved hjælp af en våd-i-våd-teknik, eller farverne tørres, mens de er på pressen, mens grafiske artikler tørrer mellem farverne, som derefter trykkes med en anden skærm og ofte i en anden farve, efter at produktet er blevet justeret på ny på pressen.

De fleste stencils er klar til at blive overfladebehandlet igen på dette stadium, men nogle gange skal stencils gennemgå endnu et trin i genoprettelsesprocessen kaldet afgratning.

Dette yderligere trin fjerner den slør eller de “spøgelsesbilleder”, der er tilbage på skærmen, efter at emulsionen er blevet fjernet. Spøgelsesbillederne har tendens til svagt at skitsere de åbne områder af tidligere stencils, deraf navnet. De er resultatet af blækrester, der er fanget i masken, ofte ved maskens knoer (de steder, hvor trådene krydser hinanden).

Selv om offentligheden tænker på beklædningsgenstande i forbindelse med serigrafi, anvendes teknikken på titusindvis af andre produkter, f.eks. på decals, urskiver, balloner og mange andre produkter. Teknikken er endda blevet tilpasset til mere avancerede anvendelser, f.eks. til at placere ledere og modstande i flerlagskredsløb med tynde lag af keramik som substrat.

Hvilke typer blæk anvendes ved serigrafi?

Afhængigt af den type overflade, som serigrafiopgaven skal udføres på, skal der anvendes den ene eller den anden type blæk, da ikke alle typer blæk er egnet til trykning på alle typer overflader

De mest almindeligt anvendte trykfarver til serigrafi er:

• Plastisolfarver : Disse er de mest anvendte, fordi de giver en god farvekapacitet og en ren finish. Finishen føles som plastik, deraf navnet, men det er en meget holdbar løsning.
• Vandbaseret blæk: Ideelle til trykning af mørkere blæk på lysere tøj og til trykning af store arealer. De er det næstmest traditionelt valgte blæk. Resultatet er en meget blødere fornemmelse end plastisolblæk, og de er mere økonomisk prissat end plastisolblæk.
• Blæk med høj tæthed: Disse blæk giver dybde og tekstur, næsten som punktskrift. Overfladen er let hævet omkring en ottendedel tomme over stoffet og anvendes bedst, når der arbejdes med et lavere masketal.
• PVC- og phthalatfri blæk: Eliminerer brugen af de to vigtigste giftige komponenter i plastisolblæk uden at give afkald på fordelene og den bløde berøring.
• Nylobond: Dette er et særligt blækadditiv, der anvendes, når vi skal trykke på tekniske eller vandtætte stoffer.

Hvad bruges serigrafi til?

Serigrafi er mere alsidig end traditionelle trykteknikker. Overfladen behøver ikke at blive trykt under tryk, i modsætning til gravering eller litografi, og den behøver ikke at være flad.

Der kan anvendes forskellige trykfarver til at arbejde med en række forskellige materialer, f.eks. tekstiler, keramik, træ, papir, glas, metal og plast. Som følge heraf anvendes serigrafi i mange forskellige sektorer, f.eks:

• Balloner
• Beklædning

• Calcomanias
• Medicinsk udstyr
• Trykt elektronik, herunder print af printplader
• Produktetiketter
• Plakater og displays
• Snowboard-grafik
• Stoffer
• Tykfilmteknologi
• Flippermaskiner

Hvad er fordelene og ulemperne ved serigrafi i forhold til andre trykmetoder?

Fordele ved serigrafi

Omkostningseffektivt ved store mængder

Da denne metode kræver fremstilling af skærme for hver farve, der anvendes i et kunstværk, er den bedst forbeholdt store ordrer. Jo flere beklædningsgenstande, der indgår i en ordre, jo billigere bliver prisen pr. enhed.

Nemmere at printe på specielle beklædningsgenstande

Det er svært at finde en trykmetode, der er så alsidig som serigrafi. Den kan udføres på næsten alle overflader, så længe de er flade, stof, træ, plastik og endda metal, blandt mange andre.

Der kan bruges flere blækfarver

Serigrafi giver mulighed for en større tykkelse af blæk end andre teknikker, hvilket giver større muligheder, når det kommer til efterbehandling af stykket.

Holdbar og langtidsholdbar kvalitet

På grund af sammensætningen og tykkelsen af blækket, der anvendes ved serigrafi, kan designs, der placeres med denne metode, tåle meget mere stress end andre uden at miste kvaliteten af trykket.

Ulemper ved serigrafi

Flere penge for flere farver

På grund af serigrafi-teknikken kan der kun påføres én farve ad gangen. Derfor er antallet af farver på en T-shirt begrænset, og hvert lag kræver mere tid, endnu en skærm og stencil og i sidste ende flere penge.

Det er ikke praktisk til små oplag.

Serigrafi kræver mere forberedelse end andre teknikker, før det går i produktion. Dette gør den ikke egnet til “on-demand”-tryk, dvs. fremstilling af et stykke tøj, så snart det er bestilt.

Relativ kompleksitet

Det kan virke kontraintuitivt, men serigrafi kan være ret komplekst afhængigt af designet og projektet, da det har flere trin end andre metoder.

Ikke miljøvenligt

Selv om der er gjort en indsats for at skabe miljøvenlige trykfarver og skærme, er det stadig en realitet, at serigrafi spilder en masse vand. Der bruges vand til at blande blækkene og rense skærmene, hvilket måske ikke virker som meget i første omgang, men producenterne producerer hundredvis af beklædningsgenstande om dagen, og når man begynder at lægge det sammen, kan det være skræmmende.

Ofte stillede spørgsmål om serigrafi

På hvilke typer materialer kan du trykke med serigrafi

Serigrafi er en af de mest alsidige trykmetoder, der findes i dag, og den giver os mulighed for at trykke på en lang række forskellige materialer såsom træ, glas, keramik, papir, metal eller tekstilstof.

Kan serigrafi bruges sammen med andre trykmetoder?

Ja, det kan du, moderne digitale processer er ideelle til små oplag med flerfarvede billeder, men kan ikke producere visse farver eller farveopacitet. Det er muligt at kombinere digital- og serigrafi for at få de bedste resultater fra begge metoder.

Vil du lære om andre trykteknikker end serigrafi? Besøg vores kategori om trykning, hvor vi beskriver de forskellige typer af trykmetoder, der findes, og som kan være til stor hjælp for dig, når du skal vælge den bedst egnede løsning til din trykopgave.